Butikken er klar til åbning, nu skal lokalsamfundet fortsætte med at vise sin styrke

Egenannonce køb årsabonnement

Åbningen af Min Købmand Terslev sker torsdag 4. juni med en decideret byfest. Og butikken begynder at ligne en butik, selvom der endnu mangler lidt hist og pist.

Af Cecilie Hänsch Emanuel

Ét år og tre måneder efter lukningen af Brugsen i Terslev beviser lokalsamfundet sin styrke.

Dørene slås op til Min Købmand Terslev efter en knokkel-indsats – af både frivillige og de nye købmænd.

Og hvad er status så her en uge før den store åbningsfest torsdag 4. juni?

Det har jeg spurgt kommende købmand Hans Palmelund og én af de frivillige tovholdere, Steen Dyrheden om.

“Se her,” siger Steen Dyrheden og rækker en udstrakt hånd helt frem.

Annonce B&W Live april 2026

“Jeg er fuldstændig rolig.”

Han smiler og viser rundt i butikken ved rundkørslen i Terslev, der hvor Terslev Bygade møder Årløsevej, sammen med Hans Palmelund.

Omkring os fyldes hylder op med alt fra håndsæbe til kammerjunker og en dunk eddike, der vist er blevet bestilt for få af.

“Vi mangler frost- og kølevarer, og der kommer en bærkøler og to ekstra køleskabe her én af dagene. Men ellers er vi, som du kan se, stort set klar til at åbne,” siger Hans Palmelund.

Han skal vænne sig til igen at sælge toiletpapir, dåseøl og spegepølser i stedet for Pokemon-kort, puslespil og talende dukker.

“Jeg er jo købmand. Det med legetøj er kun noget, jeg har arbejdet med de seneste år,” fortæller han.

Det kan være svært at forstå for alle os, der kender Hans Palmelund som ham, der står bag disken i Klovnen Tulles Legetøj i Jernbanegade i Haslev.

“Jo, jo. Jeg er udlært i Brugsen i Uvelse, og så var jeg førstemand i ISO i Ballerup, så butikschef først i Prima og siden i S-Engros, inden jeg blev selvstændig købmand på Dyssegårdsvej i Hellerup – og Karen havde købmandsbutikken i Veksø,” fortæller Hans Palmelund.

Både han og Karen Palmelund vender altså hjem til deres fag, når de slår dørene op til Min Købmand Terslev.

“Det er jo også derfor, vi er helt rolige,” siger Steen Dyrheden.

Har lovet at give butikken fem år

“Hans og Karen ved virkelig, hvad de går ind til. De har prøvet det før, og de ved, hvordan man driver en købmandsforretning, der lever op til kundernes behov,” tilføjer Steen Dyrheden.

Hans og Karen Palmelund har på forhånd givet håndslag på at give butikken fem år.

“Det kræver vedholdenhed at få driften i en butik op. Nu har der ikke været handle-muligheder for kunderne i Terslev i over et år. De skal vænnes til at handle her igen, og forhåbentlig lykkes det os også at tiltrække nye kunder, er ikke tidligere handlede lokalt i Terslev,” siger Hans Palmelund.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Det ser åbent ud, men tålmodigheden må findes frem. Butikken åbner først torsdag 4. juni. Foto: Cecilie Hänsch Emanuel.)

Det første regnskabsår forventes en omsætning i Min Købmand Terslev på 10 millioner kroner.

“Der er nok altid lidt ekstra omsætning i begyndelsen, når butikken har nyhedens interesse. Men vi skal jo også finde ud af, hvordan den egentlige omsætning bliver, når det bliver hverdag,” siger Steen Dyrheden.

Men skulle der komme en anden, der gerne vil overtage Min Købmand Terslev og drive den videre i stedet for Hans Palmelund, så stiller han sig ikke på bagbenene.

“Jeg vil gerne løbe forretningen i gang, og jeg løber ikke af pladsen. Men jeg fylder snart 70, og selvom jeg ikke kan sidde stille, så skal der på et tidspunkt yngre kræfter til,” siger Hans Palmelund.

Lokalsamfundets egentlige prøve

De kommende dage er alle kræfter sat ind på at gøre butikken klar til den store åbningsfest.

Frivillige, der hele vejen igennem har været grundstammen i overtagelsen af bygningerne, dialogen med Dagrofa og jagten på en købmand, fortsætter med at knokle.

“Vi har oplevet en helt uvurderlig opbakning fra lokalsamfundet. Dem, der ikke har kunnet hjælpe med renoveringen af lokalerne og opbygningen af butikken, er kommet med kage. Vi har virkelig mærket sammenholdet,” siger Steen Dyrheden.

Men han minder om at det først er nu; i tiden efter åbningen, at lokalsamfundet skal stå sin egentlige prøve.

“Det er nu, der skal handling bag ordene. Nu, kunderne skal lægge deres indkøb lokalt, så vi også i fremtiden har en købmand i Terslev,” siger Steen Dyrheden.

Min Købmand Terslev åbner torsdag 4. juni – officielt med snoreklip af borgmester Mikkel Dam klokken 10.

Fest hele dagen

Programmet for åbningen af Min Købmand Terslev ser sådan her ud:

9-10: Morgenmad. Dagrofa giver et rundstykke og kaffe og te.

10: Åbning af butikken. Borgmester Mikkel Dam klipper snoren.

10.15-10.30: Gratis is fra Frisko til børnene.

10.30-11.15: Jungle Jim underholder børnene fra scenen.

14.30: Gratis gaver til de første 280 børn.

15.-16.30: Midt- og Sydsjællands Brand og Redning viser brandbilen frem.

15.30-18.15: Moonshine spiller op til fest og dans.

17.00: Byfesten begynder med taler på scenen.

18.00: Fællesspisning for de 170 tilmeldte.

19-??: Det lokale band Mørk Idyl spiller op til fest og dans.

Cecilie Emanuel
Cecilie Emanuel
Artikler: 1306

Én kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Køb abonnement

  • Select Your Subscription Plan

    Et års adgang
    En måneds adgang
    Ét døgns adgang
    You have selected a Group Membership. After a successful payment you will be able to invite up to %s additional members.

    Add Your Group Details

    An invite code is required in order to purchase this plan.
  • Payment Details

Tilmeld dig et års adgang

  • Select Your Subscription Plan

    Et års adgang
    En måneds adgang
    Ét døgns adgang
    You have selected a Group Membership. After a successful payment you will be able to invite up to %s additional members.

    Add Your Group Details

    An invite code is required in order to purchase this plan.
  • Payment Details

Tilmeld dig en måneds adgang

  • Select Your Subscription Plan

    Et års adgang
    En måneds adgang
    Ét døgns adgang
    You have selected a Group Membership. After a successful payment you will be able to invite up to %s additional members.

    Add Your Group Details

    An invite code is required in order to purchase this plan.
  • Payment Details

Tilmeld dig et døgns adgang

  • Select Your Subscription Plan

    Et års adgang
    En måneds adgang
    Ét døgns adgang
    You have selected a Group Membership. After a successful payment you will be able to invite up to %s additional members.

    Add Your Group Details

    An invite code is required in order to purchase this plan.
  • Payment Details

Log ind

Bemærk: Kun abonnenter kan logge ind og indsende events.

Opret konto

  • Select Your Subscription Plan

    Et års adgang
    En måneds adgang
    Ét døgns adgang
    You have selected a Group Membership. After a successful payment you will be able to invite up to %s additional members.

    Add Your Group Details

    An invite code is required in order to purchase this plan.
  • Payment Details

Please enter your username or email address.
You will receive a link to create a new password via email.