Rektor: Viden er fundamentet for at kunne navigere gennem holdninger
Se eksamensbeviset som et søkort, hvor noget er synligt, noget usynligt. Karakteren er det synlige. Jeres venskaber, jeres engagement, jeres personlige udvikling er alt det usynlige. Rektors tale til årets dimittender:
Af Lene Eilertsen, rektor, MSG Haslev Gymnasium
Kære elever – kære studenter.
Hjertelig tillykke med gennemført ungdomsuddannelse, tillykke med de flotte blå og røde huer. I har arbejdet for at kunne sidde her og vide, at I er klar til at drage videre i jeres liv til nye oplevelser.
Også et stort tillykke til jeres familier. Tak til jer, fordi I er mødt frem i dag, så vi sammen kan fejre årets studenter på MSG Haslev.
Også en stor tak til skolens ansatte, fordi I har fulgt, hjulpet, troet på og understøttet eleverne på mange forskellige måder i de sidste tre år. Kære elever – husk at give dem en stor krammer inden I forlader MSG.
Men inden vi giver helt slip på jer, vil vi fejre jer en sidste gang med taler, musik, eksamensbeviser og legater.
Bestået eksamen:
I har gennemført en 2-årig HF-uddannelse eller 3-årig studentereksamen, som betyder oplysning, viden og kompetencer, som I skal bruge i jeres videre liv til glæde for både jer selv og det hastigt udviklende samfund, som står og skriger på jeres arbejdskraft.
Men jeres eksamen er mere – meget mere! Den er nemlig også oplevelser, venskaber, modgang og medgang.
Samtalerne i klasserne om alt fra studieturen, gymnasiefesterne og diverse udvalg og projekter. Samtalerne med klassekammerater om gode såvel svære ting i livet, udklædning til idrætsdagen, fælles morgenmad, planlægning af sidste skoledag – alt dette binder jer sammen i et fællesskab, der også er en fundamental del af jeres uddannelse, selvom det ikke fremgår direkte af eksamensbeviset.
Om lidt får I udleveret jeres eksamensbevis og dermed det endelige bevis på, at I har afsluttet en ungdomsuddannelse.
(Talen fortsætter efter billedet)
(Klasse for klasse modtog dimittenderne fra MSG Haslev deres eksamensbevis. Foto: Cecilie Hänsch Emanuel.)
Et bevis som indeholder den synlige og usynlige kolonne. Den synlige kolonne er karaktererne. Der er forskel på hvad I ender med at karaktergennemsnit, men for os på MSG har det vigtigste været, at I er blevet klogere og at I har gjort jer umage og bidraget til fællesskaber både de store og de små til gavn for andre her på skolen.
At blive klogere handler om at opnå viden og forstå vigtigheden af at opsøge den – både om det, der sker tæt på, og det, der sker langt fra én selv.
Ifølge filosof og tidligere formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, er samfundsdebatten i stigende grad ved at drukne i holdninger, der ikke er baseret på viden. Flere og flere forveksler holdninger med viden, og nogle har endda holdninger til viden.
Birkler problematiserer blandt andet, hvordan ekspertudsagn håndteres i den offentlige debat. Det er ikke usædvanligt, at forskere med mange års erfaring bliver mødt med kommentaren: “Det er din holdning.”
Han peger på en tendens til, at man i mindre grad lægger vægt på viden, før man danner sig en holdning.
Holdninger uden et vidensgrundlag kan være med til at fastlåse fronter i en debat.
Birkler understreger, at fænomenet ikke er nyt, men at tempoet i vores samfund gør, at vi sjældnere stopper op og spørger: “Hvor ved du det fra?”
Med talemåden “Løgnen kan nå den halve jord rundt, før sandheden får snøret støvlerne” illustrerer han, hvor vigtigt det er at have viden for at kunne navigere i og gennemskue de mange holdninger, vi møder.
I har gennemført en ungdomsuddannelse, der netop har haft fokus på at blive klogere gennem viden, argumentation og undren.
Det har rustet jer til at gennemskue information og til at bidrage kvalificeret og vidensbaseret i de uddannelser og job, I fremover bliver en del af.
At gøre sig umage og bidrage til skolelivet er centralt på MSG
I har erfaret, at når man gør sig umage, bliver man mødt med respekt og tildelt ansvar – både fagligt og socialt. Uanset om I skal videre i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet i et sabbatår, er det afgørende, at I fastholder denne tilgang.
Gør I det, vil I opleve anerkendelse og respekt fra både arbejdsgivere og uddannelsessteder – til gavn for andre, men i høj grad også for jer selv.
Eksamensbeviset kan ses som et søkort: der er noget, der er synligt, og noget usynligt, der skal opdages.
Under dimissionen bliver I hyldet for begge dele gennem beviset, diplomer, legater og pins til studenterhuen eller rygsækken, som synlige beviser på jeres indsats.
Betyder det så, at søkortet kan lægges i skuffen, når I kommer hjem i dag? Nej, tværtimod. Vi håber, I tager det med jer – lige så naturligt som jeres MitID – fordi jeres ungdomsuddannelse fortsat skal være med til at guide og kvalificere jeres valg fremover.
Den faglige og personlige ballast, I har opbygget, er afgørende for, at I kan udvikle jeres eget søkort – og bidrage til andres – i mødet med den fremtid, der venter.
Spørgsmålet ”Hvor ved du det fra” er I blevet stillet mange gange i løbet af uddannelsen. Det kan være et svært spørgsmål at besvare og mange forhold omkring os påvirker svaret.
Går man faktuelt til værks, kan man læse i en af Magtudredning 2.0’s første publikationer: ”Når sociale medier udfordrer demokratiet” af forskerne Michael Bang Petersen og Anja Bechmann.
En af deres pointer er, at sociale medier udfordrer sammenhængen mellem viden og holdninger. I deres undersøgelse fokuserer de på hadefulde debatter om politiske emner og misinformation i politik. Dataindsamlingen er sket ved, at de har søgt efter artikler på mediet Infomedia med ordene ’misinformation’, ’had på sociale medier’ eller ’ekkokamre’ i landsdækkende aviser.
Undersøgelsen viser, at der siden 2010 og frem til 2024 er sket markante stigninger i alle tre kategorier. I had-kategorien er det gået fra ingen eller få artikler til 650 artikler i 2024. I misinformationskategorien er det gået fra 100 artikler til 450 artikler, og ekkokamre-kategorien er vokset fra få artikler i 2010 til 200 artikler i 2024.
Vi taler ofte om, at vi lever i et videnssamfund. Vi har aldrig været klogere, men alligevel er der grobund for manipulation og misinformation.
At besidde viden er altså ikke længere tilstrækkeligt. Uden at miste fodfæstet skal vi også balancere mellem viden og holdninger, og mellem spekulation og kendsgerning.
Fuglemenneskene:
Inden I rejser vil jeg give jer en rejsekammerat med i form af fuglemennesket Jan Peter Lassen, som er en karakter i Casper Colling Nielsens novellesamling Mount København.
Mount København er et kunstigt bjerg som er blevet bygget ved Avedøre Holme. Det er 3.500 meter højt og har et overfladeareal svarende til 118.000 fodboldbaner. Byggeriets ufattelige karakter inspirerer ikke overraskende helt almindelige mennesker til at kaste sig ud i uhørt ambitiøse personlige projekter.
En af dem er Jan Peter Lassen, som er fascineret af fugle. Ikke bare sådan almindeligt interesseret, nej han er besat. Han er så besat, at han drømmer om at blive en fugl.
Jan Peter bruger sin baggrund som læge til at planlægge en operation, som blandt andet fjerner hans ben og fastgør hudflapper under armene som vinger. 6 måneder efter forlader han hospitalet og vralter som en lille gås på 18 kg ud til taxaen, der skal køre ham til toppen af Mount København. Herfra kan han sætte af og begynde at svæve.
Det særlige ved novellerne er, at Jan Peters drøm ikke forbliver hans egen personlige drøm. Jan Peter går viralt. Hans forvandling bliver til en forretning, et brand og en bevægelse. Andre mennesker vil også opereres om til fuglemennesker, og Jan Peter skaber virksomheden JPFLY.com, der blandt andet lejer fuglemennesker ud til nationale sikkerhedsopgaver og som kameramænd under Tour de France.
Ikke alle operationer er en succes, og der opstår efterhånden en hel befolkningsgruppe af stærkt handikappede mennesker uden ben, hofter og evnen til at flyve. Alligevel fortsætter bevægelsen. Her rammer novellerne direkte ind i forholdet mellem viden og holdning.
For det første bygger Jan Peters projekt på viden. Der er lægevidenskab, kirurgi, teknologi og systematisering. Der skal faglig ekspertise til hos kirurgen, som ved hvor sener, knogler, nerver og muskler sidder. Det er ikke nok at have en stærk personlig holdning til anatomi. Det er kroppen ligeglad med.
For det andet viser projektet, at viden ikke nødvendigvis bestemmer, hvad mennesker gør. Viden er til stede, men den styrer ikke alene. Det gør drømmen, begæret og identiteten. Fortællingen om, at man kan blive noget større end sig selv.
Jan Peter er ikke bare et menneske, der bruger viden. Han er et menneske, der får viden til at tjene en bestemt holdning, nemlig at det almindelige menneskeliv ikke er nok. At naturens grænser er til for at blive overskredet. At frihed må betyde at kunne kaste sig ud fra kanten og flyve.
Det er her, Kaspar Colling Nielsen bliver ubehageligt aktuel.
For i det postfaktuelle samfund er problemet ikke, at vi mangler viden. Tværtimod. Vi har mere viden end nogen generation før os i verdenshistorien og meget er tilgængeligt på internettet. Problemet er snarere, at viden konkurrerer med noget, der ofte føles stærkere: holdning, følelse, identitet og fællesskab.
Det er også den bekymring, som I hørte om i starten af talen i forbindelse med filosoffen Jacob Birkler. Han understreger, at når holdningen bliver det vigtigste, begynder vi at vurdere virkeligheden baglæns.
Vi spørger ikke først: Hvad ved vi? Hvad kan dokumenteres? Hvad siger de bedste argumenter? Vi spørger i stedet: Hvad passer med det, jeg allerede mener? Hvad føles rigtigt? Hvad siger min gruppe? Hvad får flest likes?
Og så er vi på vej ud i et samfund, hvor viden ikke forsvinder, men mister autoritet; hvor der er masser af information, men for lidt eftertanke.
Jan Peter Lassen er interessant, fordi han ikke er uvidende. Det farlige i novellerne er netop, at intelligens og viden ikke automatisk fører til dømmekraft. Man kan være ekspert og stadig være blind for konsekvenserne af sin egen begejstring.
Det er måske en af de vigtigste pointer, man kan tage med sig fra gymnasiet: Dannelse handler ikke kun om at vide noget. Det handler også om at kunne spørge, hvad ens viden skal bruges til.
I Kaspar Colling Nielsens noveller om Jan Peter bliver en personlig idé til en kollektiv bevægelse. Og det er her, at fortællingen også kan læses sammen med Michael Bang Petersen og Anja Bechmanns bog “Når sociale platforme udfordrer demokratiet”.
De beskriver, hvordan sociale platforme forstærker det indhold, der vækker følelser, konflikt, indignation eller stærk identifikation.
Kaspar Colling Nielsen overdriver selvfølgelig. Det er hans metode. Derfor er Jan Peter Lassen ikke bare en mærkelig mand med vinger. Han er et billede på et moderne menneske, der kan alt — undtagen måske at standse op.
Han kan realisere sin drøm. Han kan skabe en bevægelse. Han kan få verden til at kigge. Men spørgsmålet er, om han også kan skelne mellem frihed og flugt. Det spørgsmål er værd at stille i dag.
For kære studenter: I forlader ikke gymnasiet for at træde ud i en verden uden viden.
I træder ud i en verden, hvor viden hele tiden blandes med holdninger, interesser, algoritmer, følelser og fællesskaber. Derfor bliver jeres opgave ikke bare at have holdninger og meninger – de er lette nok at få.
Jeres opgave er at have holdninger, der kan tåle viden – at kunne ændre mening, stille spørgsmål og forstå, før I dømmer. Det er måske mindre spektakulært, men det er en langt mere holdbar form for frihed.
For den sande frihed ligger ikke i at kunne flyve væk fra virkeligheden, men i at kunne se den klart – og stadig turde handle.
Gem jeres søkort og husk på Jan Peter, når I flyver afsted.
Hermed dimitterer jeg årgang 2026 fra MSG Haslev.
Lene Eilertsen er rektor på MSG Haslev Gymnasium.
Den ovenstående tale holdt hun ved dimissionen af årets studenter fra STX- og HF-uddannelserne fredag 26. juni 2026.
