Nytårshilsen: Må 2026 blive et brag af en fest!
Redaktørens klumme: En lille smule mod kan bane vejen for meget godt. Og hvis vi nu tør være modige sammen, så kan 2026 nærmest kun blive en fest.
Af Cecilie Hänsch Emanuel
Jeg blev før kommunalvalget spurgt, hvad jeg ønsker mig af lokalpolitikerne.
I ved, sådan et “alt andet lige”-spørgsmål. Hvis penge ikke var et problem, og sådan.
Frit citeret, så svarede jeg: “Jeg ønsker mig mere mod. Af politikerne og af dig og mig.”
Nu sidder jeg ved spisebordet med computeren hjemme på Kastanievej i Haslev på tærsklen til 2026.
Det er tre måneder siden jeg blev selvstændig, to måneder siden Lokalavisen Faxe udkom for første gang.
Og hold da op, hvor har I blæst mig bagover med jeres støtte og opbakning.
I har (tjekker ordre-systemet) købt 186 års-abonnementer, 43 måneds-abonnementer og 23 dags-adgange.
På facebook har Lokalavisen Faxe knap 1300 følgere, og har de seneste 28 dage fået over 800.000 visninger.
Det er jo fuldstændig vildt.
Jeg minder lige om, at i sommer fandtes Lokalavisen Faxe ikke.
Den var løse tanker og snakke i sommerferien. Den var et cvr-nummer i begyndelsen af august. En tom erhvervskonto i begyndelsen af september.
Og den var i luften 1. november.
Havde du spurgt mig for et år siden, om 2025 var året, hvor jeg skulle blive selvstændig erhvervsdrivende, stå bag et lokalt nyhedssite og en arrangements-kalender med flere hundrede begivenheder i, havde jeg rystet på hovedet.
Jeg havde nok også grint af dig. Gentaget mit mantra om, at “jeg skal aldrig være selvstændig”.
Men det skulle jeg altså.
Det har krævet mod. Det har krævet utroligt mange timer. Masser af overbærenhed fra min mand og vores unger.
Men med 25 år i bæltet som lokaljournalist, så var jeg også blevet hjemløs. Jeg stod der og blafrede med interviews, jeg ikke selv gad læse.
Om emner, der ikke betød noget for mig.
Jeg savnede min lokaljournalistik. Mine kilder. Mine artikler. Mine begivenheder.
Nå nej. Vores.
Det fællesskab, du og jeg og naboen har, fordi vi bor her.
Jeg har brugt de seneste måneder på at skrive mig tilbage. Med artikler om håb. Om initiativ.
Om frivillige ildsjæle. Om erhvervslivets iværksættere.
Om alt det, vi drømmer om og alt det, der lykkes.
I har givet mig en fest. Givet mig mulighed for at gøre det, jeg synes er allersjovest i hele verden.
Og jeg glæder mig helt usigeligt til 2026.
Jeg har slet ikke ord til at forklare, hvor stort, det er for mig, at I har taget imod mig og Lokalavisen Faxe med så åbne arme.
Jeg forsøger at begribe, hvor stort det kan blive for os og vores område, når den bruger-skabte kalender får luft under vingerne.
Fuck it. Nu sidder jeg og småtuder af glæde og stolthed igen.
Jeg er også lidt træt – og nu skal naboerne have bobler og kransekage.
Jeg håber at 2026 bliver et brag af en fest. For dig, for mig, for os i fællesskab.
Det kræver måske bare en lille smule mod.
Som Søren Kierkegaard skrev: At turde er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at turde er at miste sig selv.
Godt nytår!
