Kronik: Vi har brug for både by og land
Line Krogh Lay, folketingsmedlem for Radikale Venstre, valgt i Faxe-kredsen, har skrevet denne kronik om udviklingen af både by og land i Danmark.
Af Line Krogh Lay, folketingsmedlem, Radikale Venstre, Store Heddinge
Kronik: Jeg holder af byen. Og jeg holder af landet, hvor jeg selv bor og kommer fra.
Jeg holder af livet, kulturen og menneskemylderet i de store byer. Og jeg holder også af de mindre købstæder, landsbyerne, markerne, skovene, kysterne og de store vidder.
Jeg insisterer faktisk på, at der ikke er nogen modsætning, men jeg anerkender, at der er opstået ubalance, som nogle bruger til at skabe splittelse frem for løsninger.
Men det hele er Danmark. Og vi har brug for begge dele. By og land!
Alligevel taler vi ofte om udvikling, som om storbyen er idealet. Som om fremskridt nødvendigvis betyder flere mennesker, flere arbejdspladser og mere byggeri i de største byer, mens resten af landet tømmes og skal hjælpes til at følge med.
Det er en fortælling, vi selv har skabt.
Og derfor kan vi også skabe en anden. Men det tager tid og dialog og nysgerrighed på forandring.
En landsby er ikke en halvfærdig by. En lokal købstad er ikke en storby, der bare ikke er vokset stor nok endnu.
De kan noget andet, som er vigtigt for vores identitet som land.
Her er plads og nærhed til naturen. Her er landbrug, håndværk og produktionsvirksomheder. Her er lokale fællesskaber, foreningsliv og gamle købstæder med kultur og historie.
Og jeg tror faktisk, at meget af det, vi kommer til at efterspørge mere af i fremtiden, findes netop her.
Mere natur. Mere plads. Lokale fødevarer produceret mere bærdygtigt og i samspil med lokalområdet. Plads til produktion og udvikling af grønne løsninger. Grøn energi (men ikke overalt). Muligheden for at arbejde på nye måder. Turisme, der bygger på natur, landskab og lokale særpræg. Og et hverdagsliv, hvor man kan være tættere på både naturen og hinanden uden at leve i et frilandsmuseum.
Det betyder ikke, at udviklingen kommer af sig selv.
For politiske beslutninger er med til at forme Danmark.
Når vi centraliserer en uddannelse, en offentlig arbejdsplads eller en institution, bygger storbyerne endnu større, så flytter vi ikke bare en funktion. Vi kan også flytte unge mennesker, familier, arbejdspladser og købekraft.
Derfor skal vi blive langt bedre til at se konsekvenserne, før vi træffer beslutningerne.
Og vi skal turde stille et større spørgsmål.
Hvor skal Danmark vokse i de kommende årtier?
Det er ikke givet, at al ny vækst og birksomheder skal koncentreres i de største byer.
Flere af storbyerne ligger ved havet og står samtidig over for enorme investeringer i klimatilpasning. Måske skal noget af fremtidens udvikling søge andre steder hen og være med til at skabe stærkere købstæder og regionale tyngdepunkter.
Ikke for at svække storbyen, men for at skabe balance på den lange bane.
Samtidig står vi foran en historisk forandring af det åbne land.
Vi får mere skov og natur. Vi skal have renere fjorde og vandløb. Og jeg ønsker bedre adgang til naturen, så flere kan opleve den.
Men det skal ske samtidig med, at der fortsat produceres fødevarer, drives virksomheder, skabes arbejdspladser og leves helt almindelige liv på landet.
Det ene behøver ikke være på bekostning af det andet.
Tværtimod kan mere natur, moderne landbrug, grøn energi, turisme, virksomheder og levende lokalsamfund blive forskellige dele af en ny udvikling.
Det er dét, der gør mig optimistisk.
For udviklingen er jo ikke en naturlov.
Vi bestemmer ikke, hvor mennesker skal bo, eller hvordan de lever deres liv. Det skal vi heller ikke. Men vi træffer hele tiden beslutninger om uddannelser, transport, arbejdspladser, natur, boliger og infrastruktur, som er med til at forme, hvor det er attraktivt og muligt at skabe sig et liv.
Derfor glæder jeg mig også til Radikale Venstres nytårsstævne i år, hvor vi netop skal diskutere landdistrikterne og forholdet mellem land og by.
Jeg håber, vi kan begynde en samtale, der ikke handler om at vælge side.
Men om, hvordan vi i fremtiden et Danmark, hvor storbyerne blomstrer, og hvor købstæder, mindre byer og landsbyer samtidig får nye muligheder for at gøre det samme.
Det hele er Danmark.
Og jeg tror faktisk, vi kan få mere ud af det hele.
En ting er sikkert. Vi kommer ikke derhen ved kun at skabe splittelse uden løsninger, og vi kommer ikke derhen uden forandring – hverken på landet eller i storbyerne.
Dette er en kronik.
Du må også meget gerne sende en kronik til Lokalavisen Faxe.
Send dit oplæg til info@lokalavisenfaxe.dk sammen med et billede, der kan illustrere artiklen.
En kronik må fylde op til 5.000 anslag med mellemrum, og skal også underskrives med dit navn og din adresse.
Du er også hjerteligt velkommen til at sende et klassisk læserbrev, et læserbidrag eller en klumme.
Dit læser-bidrag må fylde op til 3000 anslag med mellemrum og skal underskrives med dit navn og din adresse.
Et læserbrev må fylde op til 2200 anslag, og skal underskrives med dit navn og din adresse.
/Cecilie
