Kronik: Hallo, Regering og KL: Vi kan ikke spare os til bedre velfærd
Næstformand i Haslev//Faxe-Listen, Jeannie Thorving Hansen, kommer i denne kronik med et opråb til Christiansborg om den kommunale budget-proces.
Af Jeannie Thorving Hansen, Haslev. Næstformand, Haslev//Faxe-Listen.
Kronik: Jeg køber ikke længere præmissen om, at kommunerne år efter år skal finde nye besparelser og effektiviseringer, mens vi samtidig fortæller hinanden, at Danmark aldrig har været rigere.
Der er noget grundlæggende galt med den måde, vi har indrettet ansvaret for vores velfærd på.
Kommunerne har ansvaret for borgerne. Det er her, børn med særlige behov, mennesker med handicap, udsatte borgere og ældre skal have den hjælp, lovgivningen giver dem ret til.
Men kommunerne bestemmer langt fra selv over økonomien.
Gennem mange år har Folketinget strammet grebet om kommunernes økonomi. Kommunerne kan hverken frit hæve skatten eller uden videre bruge flere penge på velfærd, selv om pengene står i kommunekassen. Overskrides de aftalte rammer, risikerer kommunerne økonomiske sanktioner.
Resultatet er et paradoks: Kommunerne har ansvaret for borgerne, men ikke den fulde økonomiske frihed til at løse opgaven.
Den tekniske serviceramme er heller ikke en beregning af, hvad det faktisk koster at opfylde borgernes behov. Befolkningssammensætningen ændrer sig, flere bliver ældre, og udgifterne på bl.a. det specialiserede socialområde kan udvikle sig hurtigere end de økonomiske rammer.
I Faxe står vi nu over for reduktioner på 40-50 mio. kr., og servicerammen spiller en central rolle. Men jeg savner et enkelt regnestykke, der viser, hvor stor en del der konkret skyldes forskellen mellem Faxes tekniske budget og den tekniske serviceramme.
Det er vigtigt. For hvis problemet er servicerammen, kan det ikke løses ved bare at tage penge fra kommunekassen. Hvis en del derimod skyldes andre økonomiske eller politiske prioriteringer, skal borgerne også vide det.
Samtidig styrer vi i høj grad efter étårige budgetter. En tidlig indsats kan først give gevinst om fem eller ti år – måske endda i en anden offentlig kasse. Besparelsen ved ikke at investere kan derimod ses med det samme.
På bygninger forstår vi godt, at manglende vedligeholdelse i dag kan blive langt dyrere senere. Hvorfor tænker vi ikke på samme måde, når det gælder mennesker?
Det gælder også retssikkerheden. Hvis et afslag giver en besparelse nu, mens konsekvensen af en eventuel klagesag først kommer langt senere, risikerer systemet at skabe et forkert økonomisk incitament.
Hvor er Folketinget og KL i den diskussion?
Kommunerne bør samtidig se kritisk på deres egne organisationer, før endnu en reduktion rammer den direkte borgerkontakt.
Faxe har en center-/koncernstruktur, som jeg længe har været kritisk overfor. Efter min opfattelse er den for tung til en kommune af Faxes størrelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser, at Faxes ”øvrige administrationsudgifter ud over løn” i 2024 var 1.555 kr. pr. indbygger. Landsgennemsnittet var 951 kr., mens Kalundborg lå på 648 kr.
Alene forskellen mellem Faxe og landsgennemsnittet svarer med ca. 37.750 indbyggere i 2024 til knap 23 mio. kr.
Det betyder ikke, at 23 mio. uden videre kan spares. Men når vi samtidig diskuterer reduktioner på den borgernære velfærd, har borgerne krav på at få belyst, hvad der ligger bag så markant en forskel.
Og så tilbage til Christiansborg og KL.
Jeg har i mange år efterlyst, at kommunerne og KL tager et større opgør med staten om den kommunale økonomi. Det gjorde jeg også, da andre partier havde borgmesterposten. Derfor køber jeg heller ikke fortællingen om, at problemerne i Faxe alene skyldes den siddende borgmester. Vi har også skullet spare under tidligere borgmestre.
Gennem årtier har skiftende regeringer begrænset kommunernes økonomiske råderum. Især Socialdemokratiet og Venstre har som de store regeringsbærende partier et betydeligt politisk medansvar.
Hvis lokale S- og V-politikere mener, at kommunerne er blevet spændt for hårdt ind, hilser jeg kritikken velkommen. Men så må man også erkende egne partiers ansvar for udviklingen.
Kommunalpolitikere skal turde tage kampen med deres partifæller på Christiansborg, og KL skal repræsentere kommunernes interesser – også når det kræver et opgør med regeringen.
Danmark er blevet rigere, men samfundet har også ændret sig. Flere kvinder arbejder fuldtid, vi lever længere, og specialiserede indsatser er blevet dyrere.
Vi kan ikke blive ved med at tro, at det hele kan rummes ved at effektivisere lidt mere næste år.
Spørgsmålet bør derfor ikke bare være: Hvor skal vi spare?
Det bør være: Har vi indrettet finansieringen af vores velfærd rigtigt?
For når Folketinget fastlægger rettighederne, staten og KL fastlægger de økonomiske rammer, kommunen får ansvaret, og borgeren står med konsekvensen, når regnestykket ikke går op, så følges ansvar og økonomisk magt ikke længere ad.
Det er dét, vi burde tage livtag med.
Dette er en kronik.
Du må også meget gerne sende en kronik til Lokalavisen Faxe.
Send dit oplæg til info@lokalavisenfaxe.dk sammen med et billede, der kan illustrere artiklen.
En kronik må fylde op til 5.000 anslag med mellemrum, og skal også underskrives med dit navn og din adresse.
Du er også hjerteligt velkommen til at sende et klassisk læserbrev, et læserbidrag eller en klumme.
Dit læser-bidrag må fylde op til 3000 anslag med mellemrum og skal underskrives med dit navn og din adresse.
Et læserbrev må fylde op til 2200 anslag, og skal underskrives med dit navn og din adresse.
/Cecilie
