Kronik: Bymidten tømmes for liv
Vores nabokommune Vordingborg er med i nyt forskningsprojekt om bymidters betydning. Men hvad med os. Skal vi bare se til mens bymidterne tømmes for liv, spørger Niels Peter Schack-Eyber i denne kronik:
Af Niels Peter Schack-Eyber, fundraiser og konceptudvikler, medlem af bestyrelsen i “Byfo – Historiske Huse”, samt næstformand i “Bevaringsværdige Bygninger”, Bodevænget 7, Mosebølle, Faxe
Detailhandel og boliger flyttes i stigende grad ud til store parkeringspladser ved byportene, mens bymidten tømmes for liv.
Det er derfor glædeligt at erfare, at der skal forskes i bymidternes betydning for landsbyer og opland i syv kommuner; deriblandt en af vores nabokommuner Vordingborg.
Jeg spørger mig selv: Har vi i Faxe kommune overset de mest akutte problemer?
Byerne i vores kommune er ved at sive ud over det ganske landskab; både Faxe og Rønnede udvikler sig i flere retninger. Er det dét scenarie, vi i fællesskab ønsker, tilvælger og drømmer om for vores lokalmiljø?
Skal vi overhovedet ha’ en bymidte?
Skal vi ikke bare dreje fra afkørsel 37- som engang var porten til Sydsjælland med pragtfulde landskaber og natmørk himmel – og så køre direkte ind på parkeringspladsen i oplyst opladning, og spise på McDonalds.
Vi glemmer, at lige i nærheden ligger der byer og landsbyer med hyggelige tilbud til vores hverdag, imens vi fortaber os i skærmverdenen og drømmer om, at supermarkedet skal åbne i P2 Møblers forladte bygning, så vi kan nå endnu mere på parkeringspladsen, inden vi kører hjem til villavejen uden for centrum.
Det er her, vi vil leve vores liv og se vores børn vokse op parallelt med rundkørsler med handelspladser tilknyttet de omkringliggende parcelhusområder.
Ved indfaldsvejene rejser der sig nye parallelle pseudobyer med vaskeanlæg, ladestationer, træningscentre, supermarkeder, solcentre og frisører.
Praktiske for bilister – men dødelige og ærgerlige, mener jeg, for den oprindelige bymidtens nerve.
Når butikkerne forlader torvet og centrum, og når boliger erstattes af tomme erhvervslejemål, mister bymidten sit livsgrundlag. Den såkaldte udvikling efterlader os med grå asfalt i udkanten og forladte gader i midten.
Jeg husker hvad der skete hos os:
Netto flyttede sydpå i Faxe. SuperBrugsen lukkede, og det samme gjorde Fakta. Rema 1000 erstattede ALDI på Rådhusvej med den store parkeringsplads.
Det er nu kun Meny, der holder skansen i centrum med den fornuftige løsning i en p-plads bagved, men som giver forretningen en central og levende rolle gadebillede i udkanten af torvet.
Skal vores velkendte røde julelanterner snart oplyse et øde torv og et springvand i en død handelsby? Rider hestene Rimfaxe og Skinfaxe en dag ud til parkeringspladserne, hvor livet er flyttet ud – hvor vi bygger en ny hverdag og et nyt springvand til hestene?
Ifølge den nordiske mytologi følger Rimfaxe og Skinfaxe nat og dag over himmelhvælvingen og skaber således mørke og lys.
Det er først, når Rimfaxe og Skinfaxe bliver sat på himmelen, at man kan tælle dage, måneder og år, og skelne mellem nat og dag.
Men måske er det snart lige meget for vores fælles kulturhistorie, da kunstige lys er tændt døgnet rundt både i by og land og langs veje i sikkerhedens og byudviklingens navn?
Det handler ikke kun om handel.
Det handler også om vores sociale mønstre, vores kultur og ikke mindst bygningskultur.
Centerbyer og landsbyer har rummet vores liv og handel gennem generationer, og et væld af bevaringsværdige huse og historiske byrum, der bærer fortællingen om håndværk, historie og identitet.
Når disse huse står tomme eller forfalder, mister byen ikke bare funktion – den mister også sin sjæl.
Samtidig presser nybyggeriet sig på uden for bygrænsen, hvor vi ofrer værdifuldt landbrugsland og naturlandskab på parkeringspladser og lav funktionalitet.
Vil vi styrke landdistrikterne med en bystruktur og undgå døde bymidter? I så fald kunne vi alle overveje disse tre fronter:
Fasthold detailhandel i centrum – det kræver, at kommuner og planlov stiller skarpere krav til, hvor nye dagligvarebutikker og erhverv placeres. Lokale indkøbsmuligheder hører hjemme i byens hjerte, ikke i en rundkørsel uden sjæl.
Skab incitament til at bo i bymidten – gennem byfortætning, renovering af tomme etager over butikker, og støtteordninger der gør det attraktivt at flytte ind i ældre byhuse. En levende by kræver mennesker, ikke bare mursten.
Styrk bygningskulturen – ved at understøtte bevaringsværdige huse og stille krav til, at nybyggeri i centrum tilpasses byens målestok og arkitektur. Nye huse skal supplere, ikke erstatte, den historiske struktur.
Vi står i en situation, hvor både bymidten og landskabet er truet. Byens hjerte dør, mens naturen ædes af udkantsbyggeri.
Det er dobbelt ødelæggende. Hvis vi vil have levende landsbyer og stærke centerbyer, må vi begynde indefra. Det er i hovedgaden, på torvet og i de gamle byhuse, at fællesskab og identitet finder fodfæste.
Det er dér, udviklingen skal starte.
Lad os ikke lokke Rimfaxe og Skinfaxe ud på parkeringspladsen.
Du kan også få bragt en kronik i Lokalavisen Faxe.
Det kræver at du sender dit kronikforslag – sammen med et billede af dig selv samt din adresse – til info@lokalavisenfaxe.dk
Kronikken må fylde op til 5.000 anslag med mellemrum.
/Cecilie
