Af Cecilie Hänsch Emanuel
Redaktørens Klumme: Nu bliver det måske lidt privat. Og politisk. Og aktuelt:
Min far var blandt de første, der kom til skoletandlæge i Aarhus.
Han berettede om huller, der blev boret uden bedøvelse.
Om voksne, der intet begreb havde om, hvordan de forfærdelige oplevelser i tandlægestolen martrede børn som ham.
Da han selv fik børn, bestemte han, at vi skulle gå til privat tandlæge.
Også selvom skoletandpleje i 1980’erne og 1990’erne var noget helt andet end det, han voksede op med.
Mine brødre og jeg endte i stolen hos en meget boreglad tandlæge.
Jeg tror kun mine fortænder er sluppet; ellers har jeg amalgam-plomber i hele kæften.
Nogle tænder er siden flækket og opereret ud. Andre har jeg fået skiftet plomber i – men “vi” tør ikke mere, for oddsene taler for at mine tænder flækker næste gang de møder et tandlægebor.
Sidst jeg var til tandlæge, kostede det 18.000 kroner.
Så i dag, da jeg læste at tandlæge gradvist skal overgå til at blive betalt af staten i stedet for af den enkelte, da tudede jeg.
Det havde jeg ikke set komme: At en del af et regeringsgrundlag kan få mig til at tude af glæde.
Men sådan er det altså i dag.
Hvorfor skriver jeg så alt det her?
Jo, det gør jeg for at minde om at det private er politisk.
Åbningstider i daginstitutioner har konsekvenser for de enkelte børnefamilier, maden på plejehjemmene har konsekvenser for ældres livskvalitet, afstand til sygehuset er afgørende for din og min adgang til behandling.
Og jeg vil meget gerne lægge spalter til dine holdninger, dine oplevelser.
Hvad mener du om det nye regeringsgrundlag?
Hvad glæder du dig til med den kommende regering?
Hvordan påvirker det din hverdag, dit liv lige her, når der bliver truffet beslutninger på Christiansborg?
Skriv om det, og send det til mig på info@lokalavisenfaxe.dk
Så bringer jeg det som et læserbrev, og vi er sammen med til at kvalificere den demokratiske samtale.
Også den del af samtalen, der handler om tandlæge-behandling.
Jeg glæder mig til at høre fra dig





