Friheden flyver, som svalerne højt i det blå

Vi har brug for sangene, og de ord, der minder os om, hvem vi er – og hvem vi ønsker at være. Friheden flyver har knap 50 år efter sin tilblivelse vist sig at være mere relevant end nogensinde, skriver sognepræst Jeanette Capion i denne “Præstens Klumme”.

Af Jeanette Capion, sognepræst, Rønnede Pastorat

Præstens Klumme: Titlen er skrevet af Erik Clausen i 1978. En enkel linje, næsten naiv i sin lethed – og netop derfor eviggyldig. For sangen handler ikke kun om politik eller en bestemt tid, men om menneskets grundlæggende længsel efter fred. Ikke blot på verdensscenen, men i vores egne liv.

Derfor vakte det undren, da Friheden flyver i november 2020 – midt i coronanedlukninger og global usikkerhed – blev taget ud af Højskolesangbogen med begrundelsen, at den ikke længere var relevant. For kort efter viste verden os noget andet.

I januar 2021 blev den amerikanske kongres angrebet, og demokratiet viste sig pludselig skrøbeligt. I 2022 krydsede russiske tropper Ukraines grænse. I 2023 angreb Hamas Israel, og Israel svarede igen med de blodigste angreb i nationens korte historie. 2024 og 2025 fulgte trop – med krige tæt på os, voksende polarisering og et amerikansk ønske om at annektere Grønland, som udfordrede det danske rigsfællesskab, som vi kender det.

Og nu står vi her, på tærsklen til 2026. Hvis vi skal være ærlige, kan vi kun have vores bange anelser. Verden er i bevægelse. Krige raser, alliancer vakler, klimaet presser sig på, og meget af det, vi troede stod fast, gør det ikke længere.

Netop derfor har vi brug for sangene. De ord, der minder os om, hvem vi er – og hvem vi ønsker at være. Friheden flyver har knap 50 år efter sin tilblivelse vist sig at være mere relevant end nogensinde.

De seneste år har vi fået ord, der sætter sig fast: fedtemøg, jernmarker. Ord, der lugter af forurening, krise og forråelse. Men måske mangler vi et andet ord – ikke et nyt, men et gammelt ord. Ikke et, der peger på frygt, men et, der kan bære os igennem. For mig er det ord frihed.

Frihed handler ikke om kontrol. Ikke om oprustning. Frihed handler om at turde leve – også når frygten er nær. Friheden begynder, når vi indrømmer, at vi ikke kan kontrollere alt. Når vi ikke gør os selv til herrer over morgendagen, men lever i det, vi har fået i dag. Når vi ikke gemmer os, men vælger livet midt i usikkerheden.

Derfor handler indgangen til et nyt år ikke først og fremmest om at være klar til kamp, men om at vide, hvad vi lever for. For hvis vi kun definerer os gennem det, vi er imod, mister vi retningen. Men hvis vi ved, hvad vi lever for, kan vi også finde vej gennem det svære – og først dér bliver vi klar til kamp.

Kampen skal ikke stå om det, vi er imod.
Kampen skal stå om det, vi er for.

Vi kæmper ikke imod nogen.
Vi kæmper for det, vi har kært.

For fællesskabet.
For værdigheden – også hos den, vi er uenige med.
For den mindste iblandt os.
For glæden som drivkraft, ikke hadet.
For friheden til at være menneske – ikke perfekte, men ansvarlige.
For friheden til at tro, håbe og elske.

(Foto: Kåre Gade)