Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Pianist og operasanger fortolker Winterreise

november 24, 2025 @ 20:00 - 22:00
150kr – 200kr
Faxe Kunst- og Musikforening

Der er endnu en håndfuld billetter tilbage til Faxe Kunst-og Musikforenings sidste koncert i dette år.

Det er mandag d. 24 november kl. 20 i Fruerstuen i Vemmetofte kloster, hvor basbaryton og kongelig operasanger Simon Duus, akkompagneret af den alsidige og anerkendte pianist Louise Schrøder, solistuddannet fra Århus, fortolker Franz Schuberts og Wilhelm Müllers sangcyklus “Winterreise”:

24 digte om en ung mand, der svigtet af sin kæreste drager ud i vinternatten og vender ryggen til landsbyen for at finde mening i det sneklædte landskab. Simon Duus synger de 24 sange i Ole Klitgaards fremragende danske oversættelse. 

“Winterreise” er en af hovedhjørnestenene i den klassiske sangkunst og en tour de force i fængslende melodier og ditto poetiske tableauer. Midtvejs i koncerten, der i alt varer godt og vel halvanden time, bliver der pause, hvor Vemmetofte kloster byder på en forfriskning i spisesalen. 

Billetter købes på www.faxekunstogmusik.dk 

Detaljer

Sted