Det er gratis at deltage, men kræver en tilmelding senest d. 22. maj 2026.
Netværksmøde og besøg hos Finn L. & Davidsen

Business Faxes næste netværksmøde i 2026 finder sted i Haslev, hvor den store installatørvirksomhed Finn L. & Davidsen – i daglige tale FLD – byder Faxe Kommunes virksomheder inden for.
FLD er en el- og VVS-installatør lidt udover det sædvanlige. Det er en moderne virksomhed med fokus på store byggeprojekter samt istandsættelse og vedligeholdelse af ejendomme, og med over 300 ansatte og en årsomsætning på 353 mio. kr. i seneste regnskabsår befinder de sig ubestridt i håndværksbranchens Champions League. Udover hovedkontoret i Haslev, har de også afdelinger i Brøndby, Køge og Slagelse.
Selvom FLD har vokset sig stor gennem årene via vækst og opkøb af andre virksomheder, er de stadig præget af den samme faglige stolthed, som kendetegner alle håndværksfirmaer – store som små.
FLD’s mission er ”at udfordre status quo”. De gør en dyd ud af være nytænkende på områder som HR, ledelse og bæredygtighed. Det samme gælder digitalisering og optimering af virksomhedsdriften – et emne, vi går i dybden med den 26. maj med oplæg af repræsentanter for virksomheden. Det er erfaringer, som alle kan lære noget af – uanset branche.
Der er kun plads til 50 deltagere, så skynd dig at tilmelde dig på dette link: AftenForum hos Finn L. & Davidsen – Business Faxe
Arrangementet er alene forbeholdt virksomheder i Faxe Kommune.
På gensyn den 26. maj til et spændende virksomhedsbesøg.
Program
16.00-16.30
Ankomst og eftermiddagskaffe
16.30-16.40
Velkomst
v/ Ane Dolward, Business Faxe
16.40-17.30
Briefing om Finn L. & Davidsen
– håndværksgigant, der udfordrer status quo
v/ repræsentanter for virksomheden
Mulighed for spørgsmål og diskussion
17.30
Afslutning


