Kulturnatten i Huset 40

Huset 40 er i år en del af Kulturnatten i Faxe Ladeplads. Fra kl. 17 – 20 er der løbende underholdning med gademusikanterne Hvid/Bille og så kan du møde nogle af vores mange brugere der fortæller om Yoga, Oigong/Taichi, Krea, Walk & Talk, billedkunst og blomsterdekorationer.
Hvid/Bille har gjort gaderne til deres hjemmebane, men det hele startede i 1998 på Mønfestivalen hvor de spillede deres første job. Hvid Bille spiller akustisk guitar orienteret folkmusik med inspiration fra gypsy jazz.
Duoen har base i Vordingborg og man kan møde dem på gaden om sommeren på Tirsdagsmarkeder i Stege, Fransk Forår i Præstø, 1. maj ved Flagstangen i Faxe Ladeplads, festuger og andre steder hvor de bidrager med en sydlandsk stemning med levende musik i gaden.
Ud over deres egne sange, lavede de under coronaen en serie fællessang-programmer til TV2 ØST og tilbage i 2017 indspillede duoen en lokal sang “Sangen Til Vor Ø” skrevet af Peter Abrahamsen med tekst af Kaj Munk til albummet “Den Blå Anemone”.
Duoen udgivet 3 CD album, diverse singler og musikvideoer med deres egen musik med danske tekster.
Niels Hvid og Ronnie Bille udkommer på pladeselskabet Olafssongs. På musiktjenesterne bl.a. Spotify kan man finde mere end 40 numre skrevet og indspillet af Hvid Bille, som er udkommet igennem de seneste 20 år.

