Irsk aften med Culchie i Huset 40

Huset 40 vil endnu engang emme af stemning som på en irsk pub, hvor alle synger med, når Culchie med Denis McLaughlin, Pia Nygaard og Sune Christiansen slår tonerne an torsdag 3. september Kl. 20.00
Vi serverer traditionen tro Irish Coffee til 40 kroner
De traditionelle irske sange og melodier bliver fortolket af gruppens tre medlemmer, der alle synger og spiller, for at fortælle den gode historie, som Irsk musik er kendt for. Med en musikskat, der rummer alt fra de kendte pubsange over romantiske ballader, lystige drikkeviser og svingende melodier, tilbyder de en bred vifte af musikalske juveler, hvor der er noget for enhver smag.
Denis McLaughlin er fra Derry i Irland men bosatte sig i Sønderjylland tilbage i 1980’erne og har siden været en inspirator for flere generationer af danske folkemusikere.
Denis synger såvel de stille ballader som de kendte pub-sange med en meget stærk og flot vokal. Publikum sidder det ene øjeblik bjergtaget af hans fortællinger og det næste synger alle med på en af de velkendte sange.
Denis har også et stort repertoire af egne sange, som er præget af et glødende samfundsengagement. Hans sange er historier der fortæller om vilkårene fra hans ungdom i Nordirland.
Denis McLaughlin akkompagnerer sig selv med guitar, oktav mandola, banjo, bodhran og bones. Ved koncerten i Huset 40 er Denis i selskab med violinist Pia Nygaard og kontrabassist Jens Holgersen.
Pia er uddannet folkemusiker fra konservatoriet på Fyn. Hun farver musikken i mange nuancer, med sine bløde sprøde klang både i stemmen og violinen.
Sune Christiansen har i de sidste femten år dykket langt ned i de irske musikalske traditioner. Med hans store passion for musikken og gennem flere ophold i Irland har han fundet sin egen rå stemme og lækre klangbillede på banjo, tin-whistle og bodhrán. Sunes musikalske mentor var Barney McKenna fra det verdensberømte band The Dubliners.
Billetter kan købes online via www.huset40.dk
Billetter koster 200 kr.
Døren åbnes kl. 19.15
Huset 40 ligger Hovedgaden 40 – 4654 Faxe Ladeplads
Masser af parkeringspladser lige overfor Huset 40.

