Debat: Lad os stå sammen – så vi får ordentlige løsninger også når det handler om strøm
Vi skal turde tænke nyt og kreativt, og vi skal frem for alt stå sammen, så der kan skabes løsninger, der ikke ødelægger landskaberne, skriver Aage Wolff-Sneedorff i dette læserbrev.
Af Aage Wolff-Sneedorff, Haslev
Læserbrev: I forbindelse med de overordnede energifordelingsudfordringer er der behov for nytænkning.
Energinet ser det som deres fornemmeste opgave at flytte energien derhen, hvor behovet er. Sådan har de altid gjort. Det skal vi have gjort op med. Energien skal ikke flyttes derhen, hvor behovet er. Den skal skabes, der hvor behovet er. Herved spares en masse unødig energi i elnettet.
Med kreativ tænkning og nytænkning fra alle parter, kan dette lade sig gøre på en miljøoptimal måde til gavn for alt og alle.
Hvis alle offentlige bygninger kan få solceller uden at blive pålagt statslige og andre afgifter, kan det blive en særdeles stor energikilde og samtidig en god økonomisk indsprøjtning til de slunkne kommunale økonomier.
Så vil nogen sige: Ja, det er godt i de lyse timer, men så skal vi stadig flytte energi til byerne i de mørke timer. Nej, vi skal naturligvis blot gemme overskudsenergien i byerne fra de lyse timer til de mørke timer.
Hvordan? Ved at bruge det gode gamle princip om potentiel energi i form af opdæmning af vand. En tanke som energiselskaberne allerede har haft i nogle år, f.eks. i form af et stort reservoir i forbindelse med Kriegers Flak ( https://ens.dk/energikilder/kriegers-flak-ii-havvindmoellepark ). Fordelen ved et sådan reservoir er, at virkningsgraden er meget tæt på 100%. Dvs. at man får næsten lige så meget energi tilbage, som man har tilført systemet. Dette i kraftig modsætning til de batterier vi bruger i dag.
Hvordan kan denne model så benyttes i byerne?
Her er 3 eksempler til en begyndelse:
1. Hvis man tager et afgrænset område i en eller flere af de Københavnske kanaler og sætter barrikader op med installerede pumper, vil blot 1 meter vandsøjle gøre en enorm forskel og danne et kæmpe energilager. En meter er ikke mere end vandstandsændringer, der allerede er. Den eneste ulempe er, at man ikke længere vil kunne sejle så frit omkring, så de skal naturligvis placeres med omtanke. Men det er en løsning, der har en optimal virkningsgrad, er miljøneutral og bliver skabt præcis hvor behovet er.
2. Med de utroligt dygtige arkitekter, vi har i Danmark, er jeg sikker på, at de kan skabe nogle smukke og forskønnende vandløbstrapper i byerne, Kanaler igennem byerne i trapper, hvor man afhængig af lys og mørke flytter vand fra et bassin (kanalsegment) til et andet. Man skal naturligvis aldrig tømme et bassin helt. Blot 10 cm. vil være nok til, at man får en god oplevelse af vand. Ud over at vand i byerne har en stor tiltrækningskraft på de fleste mennesker (herunder turister) vil vandfordampningen i de varmeste perioder bidrage positivt til velbefindende for mennesker omkring dem.
3. Hvis man i stedet for at etablere følelseskolde bassiner lige uden for byerne (som ligger ud til vandet) etablerer forbundne søer/laguner, kan man skabe fantastiske rekreative områder til stor glæde for de lokale, samtidig med, at man løser et meget konkret energiproblem. Man behøver ikke at lave forbundne søer/laguner, men det kan muligvis hjælpe til at stabilisere i forhold til høj- og lavvande i det omkringliggende vand. Der vil også kunne drages fordel af havvandstandsændringer i forhold til vandstand i søerne/lagunerne, og få energiproduktion ud af det.
Dette er blot nogle få eksempler på, at man har masser af muligheder for at løse energiudfordringerne lokalt i byerne i stedet for at flytte mere og mere rund på energien i hele landet, som skaber et unødigt energitab. Vi kan aldrig undgå energinettet. Men vi kan bruge det vi har meget klogere (Smart Grid). Og frem for alt: Uden at skulle sætte flere miljøskadelige master ud i det åbne land.
Dette er et læserbrev.
Du er også velkommen til at deltage i debatten.
Du kan sende et læserbrev til Lokalavisen Faxe på mailadressen info@lokalavisenfaxe.dk
Dit læserbrev skal være underskrevet med navn og adresse. Det må fylde op til 2200 anslag med mellemrum, og du må meget gerne sende et billede af dig selv og/eller det emne, læserbrevet handler om.
/Cecilie
