Borgmester Mikkel Dam (LA) giver i dette indlæg en kort status på sine første 100 dage i borgmester-stolen.
Af Mikkel Dam, Liberal Alliance, borgmester i Faxe Kommune
I dag kan jeg fejre et lille jubilæum – 100 dage som borgmester for Faxe Kommune.
Og hvilke dage det har været!
Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker.
Engagerede medarbejdere, der gør en kæmpe forskel hver eneste dag.
Borgere med stærke meninger og gode idéer til, hvordan vi gør vores kommune endnu bedre.
Virksomheder med mod på fremtiden og lyst til at vokse her hos os.
Ligeledes er det simpelthen et godt byråd. Vi har et byråd, der virkelig vil Faxe.
Vi er mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde, men vi deler passionen for den her kommune.
Det er en fornøjelse at arbejde sammen på tværs af partiskel for at skabe resultater for borgerne.
At være borgmester er en stor ære.
De første 100 dage har budt på uventede udfordringer, spændende møder og mange gode snakke over kaffen.
Nu venter resten af valgperioden – 1.360 dage, hvor vi skal omsætte ord til handling.
Jeg er mere motiveret end nogensinde.
Der er så meget, vi skal nå sammen. Vores skoler, vores ældre, vores veje, vores erhvervsliv – der er ikke noget, vi ikke kan tackle, når vi står sammen.
Tak til alle, der har taget godt imod mig.
Tak til byrådet for det gode samarbejde.
Og tak til jer borgere for at gøre Faxe til det særlige sted, det er.
På gensyn de næste 1.360 dage!
Dette er et læserbrev.
Du er også velkommen til at deltage i debatten.
Du kan sende et læserbrev til Lokalavisen Faxe på mailadressen info@lokalavisenfaxe.dk
Dit læserbrev skal være underskrevet med navn og adresse. Det må fylde op til 2200 anslag med mellemrum, og du må meget gerne sende et billede af dig selv og/eller det emne, læserbrevet handler om.
/Cecilie







